Katrine Grarup Elbo, violinist og komponist

Katrine Grarup Elbo siger, at hun er glad for at være vokset op med en høj arbejdsmoral og disciplin. Men det har taget hende nogle år at forstå for alvor, at hun ikke bare kan sætte sig ned og gå i gang når hun arbejder kreativt. Hvorfor kan hun ikke det og hvad betyder det for hendes kreative processer? Det taler psykologiprofessor Lene Tanggaard med Katrine Grarup Elbo om i dagens udsendelse. Producer og tilrettelægger: Iben Mogensen.

Om Podcasten

Psykologiprofessor Lene Tanggard har brugt et helt liv på at udforske kreative processer. Hvad inspirerer os, hvordan kommer vi på de ideer vi gør og hvilken rolle spiller den musik vi eventuelt lytter til undervejs? Det er det Lene Tanggaard vil undersøge, når hun nu tager rundt i Danmark og hver uge åbner døren til en velkendt danskers kreative værksted.