Kædebreve og skruelåg

Halløjtaler derude! Så har endnu en uge højresvingsforulykket sig lige ind i dine øregange og traditionen tro sidder dine tre bedste radiovenner, Gatti, Leffe og Ras klar til at hestehviske dig øret. I dagens program vender vi de nye skruelåg, Facebookkædebreve, kendisskilsmisser og meget meget mere. Bare læn dig tilbage, vi har dig basse! Medvirkende: Kasper Gattrup, Kasper Le Fevre og Rasmus Søndergaard. Teknik: Wladziu Valentino Liberace… undskyld Bjarne Langhoff. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

De tre venner Gatti, Leffe og Ras, som tilsammen udgør comedygruppen Specialklassen, giver hver uge lytterne et satirisk break fra ordentlighed, struktur og moralsk forventning. Ingen emner er for store eller små. De tre herrer får en disclaimer-fri snak om dem alle: Både brandvarmt nyhedsstof og irriterende tendenser på fx de sociale medier, kommer gennem vridemaskinen hos Specialklassen, som samtidig krydrer programmet med en række af deres sketches med bl.a. René & Mor, Palle fra Kalundborg og mange flere.