Forræderiske brætspil
Papskubbers Papstinenser - En podcast af Papskubber - Fredage
Kategorier:
Julen er hjerternes fest… eller er det? Er der ikke altid en lusket nisse der sørger for, at der kun er bløde pakker under træet i stedet for brætspil? Eller luskede varulve eller cylons, der gemmer sig blandt venner og familie, altid parat til at stikke en kniv i ryggen på hver en medspiller. Ho ho ho! Papstinenser snakker forræderiske spiloplevelser. Dem der udspiller sig benhårdt ved Kong Arthurs hof, blandt ulveforskrækkede landsbyboere og bag palisaderne, imens zombiehorderne hærger. Vi vender, om det faktisk er en halvgammel genre eller hidden traitor-konceptet først dukker op post-co-op. Og er forræderens bedste taktik, at holde munden helt lukket?!? Derudover får vi også lige vendt podcastholdets julegaveønsker – et af dem chokerede vores producer Christian :) Og så er der plads til det ultimative december forræderi. Generelt kan episoden dog også sagtens nydes på årets 11 andre måneder. Spil vi snakker om i episoden Nemesis Expedition to Newdale Die Quacksalber von Quedlinburg Magnum Sal Saboteur Battlestar Galactica Ultimate Werewolf Shadows over Camelot Deception Murder in Hong Kong Dead of Winter The Resistance Laaste Døre (rollespilsscenariet) When I Dream Spyfall A Fake Artist Goes to New York Mysterium Obscurio Papstinenser på 10er Vi er tilknyttet papstinenser.10er.dk, hvor man kan støtte Papstinenser med en 10er eller et andet beløb, for hver ny episode. Det er der allerede en del der gør – det er vi vildt glade for – tak! Pengene går til at forbedre og tune på podcasten og udbrede budskabet om Papstinenser og så er giver det mulighed for, at komme til at bestemme indholdet af en bonusepisode. Den næste bonusepisode lander om en uge.