Grøntsager og fugleinfluenza
Påstand mod påstand - En podcast af DR

Kategorier:
Jan fra twitter er rasende over, at Irma skal lukke ned. Derfor spørger vi lytterne, om det er verdens dummeste beslutning? I lader os vide, hvilke beslutninger I mener er dummere! Her nævner I eksempelvis japanernes bombning af Pearl Harbor og den eventuelle afskaffelse af store bededag. Vi rykker sydpå, hvor spanske fugle er smittede med fugleinfluenza. Martin er bekymret for, hvad der sker, hvis fuglene flyver til Danmark? Kommer de hjem og smitter alle de nye danske mink, hvor mink så smitter menneskene. Ornitolog Knud N. Flensted fortæller os, at det kan blive noget rigtig møg. Seksårige Otto har været i praktik som gartner. På Hinnerup Friskole mener skoleleder Jesper Smed, at man ikke kan være for ung til erhvervspraktik. Det vil Påstand gerne teste, så vi leder efter et barn, der har lyst til at komme i praktik hos os. Vi slutter af på Phillips lytterpåstand; friske grøntsager er sundere end frosne grøntsager. Værter: Martin Plauborg og Sebastian Johan Lund. Producerende redaktør: Oliver Bøttner. Kilder: Ornitolog Knud N. Flensted, lytter Phillip og Stina Dannerfjord.