Sommertid og verdens dyreste kilopris

Påstand mod påstand - En podcast af DR

Kategorier:

Advarslerne til de embedsmænd, som indtil videre har været skurkene i minksagen, er blevet trukket tilbage. Betyder det, at minksagen ikke længere kan kvalificeres som en skandale? Vi spørger jer lyttere, om den snak skal begraves ligesom minkene. Vi er skiftet fra vintertid til sommertid, og formand for Foreningen mod Sommertid, Jørgen Bak, er ikke glad for det. Sammen med jer lyttere prøver vi at overbevise Jørgen om, at der findes fordele ved skiftet. Regeringen har forslået, at der bliver taget et år af samtlige kandidatuddannelser. Konservative synes, at nogle af uddannelserne skal prøve en forsøgsordning, hvor de tager en kandidat på et år. Rasmus Stoklund fra Socialdemokratiet mener, at det er for risikabelt at lade få studerende tage en etårig kandidat. Så hellere lade dem alle gå planken ud, eller hvad? Dagens lytterpåstand kommer fra Jonas - en fast påstand-lytter, der i dagens program kæmper for at hive sin 5. påstand-plakat hjem. Jonas påstår, at frimærker er den vare, der er dyrest i kilopris. Værter: Simon De Assis og Sebastian Johan Lund. Producerende redaktør: Oliver Bøttner.