Børnenes Bededag
Påstand mod påstand - En podcast af DR

Kategorier:
Mette Frederiksen vil stadig afskaffe St. Bededag, men hun har glemt dem hun allermest er statsminister for. Børnene! Og nu er hun begyndt at modtage henvendelser fra børn, der håber, at hun vil bevare helligdagen. Vi lader børnene ringe ind med deres tanker om bededag. En gammel kontrovers er blevet taget op igen - for hvad er det højeste punkt i Danmark? Vi prøver at afgøre det. Vi skal også forbi vikaren fra himlen (eller helvede), og så skal vi tilbage til mystikeren Uri Geller - eller skulle vi kalde ham Pokémon Geller? Dagens lytterpåstand kommer fra Biskoppen. Han påstår, at en våd moppe er bedre til at optage væske end en tør. Værter: Martin Plauborg og Sebastian Johan Lund. Kilder: Stampe Villadsen, tidl. chef for Kort og Matrikelstyrelsen. Katrine Carlsson, Rengøringsekspert.