Misteriet og Nikolaj Stokholm

Vi skal have sluttet vores Mister-mysterium. Hvem fandt på at kalde Michael Laudrup for Mister herhjemme i Danmark? Var det vores kollega i DR Sport Andreas Kraul? I dag har vi fået officielt svar fra Mister selv. Vi skal også finde ud af, hvilken tanks der er bedst. Er det Leopard 2 eller Abrams tanks. I Europa sværger vi til Leopard 2, men Biden har været ude at sige: Abrams er bedste tanks i verden. Det er selvfølgelig også torsdag! Det betyder, at vi får besøg af en skøn torsdagsgæst. Det er Nikolaj Stokholm i dag, og han har en påstand om, at der er længere fra Jylland til Sjælland end fra Sjælland til Jylland. Men holder den? Værter: Martin Plauborg og Sebastian Johan Lund. Producerende redaktør: Oliver Bøttner. Praktikant: Simon Sandholm. Medvirkende: Thomas Loft, vært på fodboldlisten Andreas Kraul, sportskommentator Nikolaj Stokholm, komiker

Om Podcasten

Verden er fuld af påstande! I 'Påstand mod påstand' finder vi ud af, hvilke påstande der passer, og hvilke der er varm luft. Og uanset om påstandene kommer fra lytterne eller fra politikere, står Martin og Sebastian klar til at kæmpe mod uret for at be- eller afkræfte dem. Værter: Martin Plauborg og Sebastian Lund.