Verdens lykkeligste mand

Rygterne går stadig på, hvorvidt Mette Frederiksen bliver den nye generalsekretær i Nato. Casper Dall, fra Avisen Danmark, har lavet en skarp analyse, hvor han spår om, hvad der kommer til at ske. Fodboldspilleren Joachim Andersen er blevet forlovet, og han skriver på Instagram, at han nu officielt er verdens lykkeligste mand. Meeen kan det nu virkelig passe? Lykkeforskeren Christian Bjørnskov hjælper os med at be- eller afkræfte påstanden. Den 5. juni er lig med grundlovsdag. Men er det snart på tide, at grundloven bliver opdateret, så den afspejler nutidens samfund? Vi spørger jer lyttere, hvilke regler I ville tilføje til grundloven. Dagens lytterpåstand kommer fra Rasmus, som mener, at Hamster det navneord, hvor flest er i tvivl om de skal sige "en" eller "et" foran. Det gør vi vores ypperste for at løse! Værter: Sebastian Johan Lund og Martin Plauborg. Producerende redaktør: Oliver Bøttner. Medvirkende: Pernille Skipper, politisk kommentator. Christian Bjørnskov, lykkeforsker. Eva Skafte Jensen, sprogforsker.

Om Podcasten

Verden er fuld af påstande! I 'Påstand mod påstand' finder vi ud af, hvilke påstande der passer, og hvilke der er varm luft. Og uanset om påstandene kommer fra lytterne eller fra politikere, står Martin og Sebastian klar til at kæmpe mod uret for at be- eller afkræfte dem. Værter: Martin Plauborg og Sebastian Lund.