Peechy Pod Episode 5: Menstruationssex

Hvis du er et menneske der menstruerer vil du sandsynligvis gennemleve op mod 3.500 dage med menstruationsblod i løbet af dit liv. Det er 3.500 dage som for mange er forbundet med skam, der forhindrer dem i at have sex. Men hvorfor er det egentlig så grænseoverskridende at vise sit blod frem i seksuelle relationer, og hvad nu hvis vi bare kalder “menstruationssex” for “sex”? Emma Libner, der står bag instagramprofilen kh_underlivet, og Peech-ambassadør Kathrine Graa diskuterer menstruationssex i alle dens røde nuancer, og kommer med tips til hvordan man undgår uigenkaldelige blodpletter på topmadrassen og hvorfor det egentlig kan være ekstra lækkert at dyrke sex når man menstruerer. I Peechy Pod diskuterer vi sex, og alle de forestillinger vi har om sex, sammen med kloge og kyndige gæster – men måske fra en lidt anden vinkel end den du er vant til fra seksualundervisningen i folkeskolen. Lyt med og bliv klogere på dig selv og på andre. Tilrettelægger, vært og klipper: Ida Muus Musik: Hex Electronix

Om Podcasten

Podcast by peech