F**k OFF

Pest over Europa - En podcast af Anders Vistisen - Onsdage

Det skabte postyr i Europa-Parlamentets plenarsal i Strasbourg, da Anders i en tale bad den amerikanske præsident, Donald Trump, om at holde nallerne fra Grønland på den direkte måde. Og mens Anders afventer om hans ’f**k off’ bliver straffet med en bøde, så italesætter han sammen med Tobias det at kunne kritisere en anden nationalkonservativ politiker, det at blive sat i bås i højrefløjen og hvad der forener og skiller den. Det fører også til en snak om hvad konservatisme er og hvorfor nationale og nære normer, kultur og værdier betyder noget – og hvorfor vi skal værne om de danske og være på vagt overfor EU’s forsøg på at ensrette Europa. Værter: Anders Vistisen og Tobias Weische Pest over Europa er en podcast, hvor Anders Vistisen, medlem af Patrioter for Europa-gruppen i Europa-Parlamentet og politiker for Dansk Folkeparti, sammen med Tobias Weische, presse- og kommunikationsansvarlig i Patrioter for Europa-gruppen, dykker ned i både europæisk politik og kriminalsager for at belyse menneskeskæbnerne og konsekvenserne af masseindvandringen i Europa.