Den israelske snigmordskampagne

Pilestræde - En podcast af Berlingske

På lidt over en uge har det israelske militær profileret sig i en effektiv og blodig omgang tre-på-stribe. Først fik militæret som en del af et gengældelsesangreb ram på én af Hizbollah-militsens mest prominente figurer.  Og kort efter stod det klart, at også to af Hamas’ tre øverste ledere var blevet likvideret.  I Israel fejres attentaterne, der bredt anses som et hårdt slag for ærkefjenden Hamas. Men hvor stiller det Hamas, at størstedelen af ledelsen bogstavelig talt er blevet fjernet fra landjorden? Er der risiko for en mellemøstlig storkrig?  Og er sejren i sidste ende bittersød for Israel, der fortsat kæmper mod et Hamas, som i skrivende stund ingen problemer har med at rekruttere nye krigere? Gæst: Gunnar Willum, Berlingskes mellemøstkorrespondent Vært: Kaare SvejstrupSee omnystudio.com/listener for privacy information.