Hvordan får vi mere vild natur i Danmark? Interview med Martin Keller

Plantetinget - En podcast af Casper Christiansen

Danmarks natur og biodiversitet er presset helt i bund. Det kan faktisk næsten ikke blive værre... Så hvad gør vi? Martin Keller er mere end overordentligt begejstret for natur - lige fra det “ækle” (du kan måske huske ham fra Naturpatruljen og Gæt en lort!) til det storslåede, begejstrende og smukke. I episoden kommer vi ind på, hvad vi kan gøre for at redde den virkeligt vilde natur i Danmark, og hvordan vi kan få meget mere af den. Helst så hurtigt som muligt. Lær blandt andet om den opgraderede version af at være plantespiser, om konceptet turbo-natur, om det ironiske i at dyrke fine blomster i forhaven mens baghaven står i flammer, om urskovene i Tyskland, Polen (og lidt i Danmark) samt om hvordan økologien væver sine plantebaserede tråde ind i det hele. - Clara & Alexander Links: Bliv medlem af Dansk Vegetarisk Forening