#2: Lykken at være en dreng
Plus en - En podcast af Politiken

Kategorier:
Lykke på 5 år er den yngste datter i en børneflok på 7. Hun har arvet sin mors blå øjne, lange lyse hår og fine øjenvipper. Men hvis du spørger Lykke selv, så er hun ikke en pige, men en dreng. Og hendes største ønske er at få klippet sit hår kort ligesom sin storebror. Lykkes mor, Charlotte, er dog i tvivl. For kan man allerede vide, hvilket køn man er, når man kun er fem år? Og hvad hvis Lykke fortryder sit korte hår efter en uge? Alligevel går hun med til at opfylde Lykkes ønske – og Hanne Budtz-Jørgensen tager med Lykke og hendes mor til frisøren, så Lykke kan få sit korte hår. 2. episode af Plus En hedder 'Lykken at være en dreng', og den handler om køn og konventioner. Om hvor svært det kan være at holde fast i sine gode, tolerante idealer, når hverdagen tromler derudaf. Om hvordan man tackler frygten for, at ens barn bliver drillet, skuffet eller misforstået. Og om børn overhovedet går op i drenge- og pigefarver, eller det kun er de voksne, der bekymrer sig om den slags? Vært: Hanne Budtz-JørgensenProduceret af: Hanne Budtz-JørgensenMedvirkende: Charlotte, Lykke og SylvesterRedaktion: Katrine Hornstrup Yde, Silke Fensman og Astrid Skov. Musik: Jinglen er lavet af Sandra BossSee omnystudio.com/listener for privacy information.