Nye normaler: Introduktion

Serien Nye normaler er tredje del af Podcast for Samtidskunsts række af nykommissioner, der reflekterer over corona-krisen. I denne del har vi bedt kunstnere skabe nye lydværker, der sigter i retning af, hvad det er for nye normaltilstande, vi nu kan se frem til post corona. I denne episode introducerer kurator og museumsinspektør Magnus Kaslov til tre nye værker skabt af henholdsvis teaterkollektivet Teater Tugt, dramatiker David Bernstein og kunstner Ed Atkins. De tre værker kan høres i de tre følgende episoder af podcasten.

Om Podcasten

Podcast for Samtidskunst følger op på udstillinger og events på Museet for Samtidskunst, men er også en udstillingsplatform i sin egen ret, hvor nykommissioner, performances og kunst fra museets samling og arkiv præsenteres. Podcasten er et samarbejde mellem Museet for Samtidskunst og onlineradioen The Lake.