Bogstavet B

Lis og hendes far kører i bil. De skal ind til byen og købe fødselsdagsgave til Lis' mor. Men de bliver stoppet af en massiv kø på vejen. Mens de venter, snakker de om, hvorfor det hedder et 'alfabet', og hvad forskellen på konsonanter og vokaler er.

Om Podcasten

Her kan du lytte til lydhistorier om kvikke Lis og hendes kloge far. Fortællingerne er skrevet til børn i den tidlige skolealder, der har lyst til at lære om tal og bogstaver, inden det for alvor går i gang i skolen. Hver historie er fyldt med nysgerrighed, filosoferen og lærerige situationer – og indeholder altid en overraskende pointe eller to. Historierne er skrevet og indtalt af Boris Boll-Johansen. Lyd og teknik: Bossy Bo. Producent: Robin Engelhardt. Finansielt støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings tips- og lottomidler, 2012.