#37 PodJournalen Filmnørdens Hjørne

Det er ikke en Oscar, der står på reolen hos filmpodcasterne Casper Christensen og Jesper Laursen. Det er en glasstatuette, som kom dumpende med posten for et år siden, da  "Filmnørdens Hjørne"vandt i European Podcast Award 2010. I episode 37 af PodJournalen kan du høre, hvad det betød for dem at blive udpeget til den bedste danske podcast i ”Personality”-kategorien. De to giver også deres bud på, hvorfor deres podcast er blevet så populær, hvorfor Gramex pludselig vil have penge af de danske podcastere og  hvilke andre podcasts, de lytter til. Hør podcasten her til højre på siden eller abonner i iTunes eller en anden podcatcher.

Om Podcasten

Denne podcast er podfadet. Da podcasting var helt nyt fandt Karin Høgh frem til danske podcastere. De fortæller i podcasten, hvordan de bruger mediet til at skabe netværk og communities, til online markedsføring, internet marketing, til at øge deres SEO, søgbarhed i Google og andre søgemaskiner og i det hele taget for at blive opfattet som eksperter inden for deres eget felt. Ved at have en podcast og blive synlig i iTunes Store ved siden af de mange andre og ofte mere etablerede medier og journalistiske programmer, kan podcastere positionere sig inden for deres egen niche. Karin Høgh er podcasting-konsulent og har ekurser, bøger, webinarer, udstyr et lydstudie og online ressourcer for både selvstændige og virksomheder, som vil podcaste.