Grønt lys til abort uden forældresamtykke for 15-17-årige ?

Politik På En Onsdag - En podcast af 24syv

Kategorier:

I år er det 50 år siden, at den frie abort blev indført i Danmark.Siden har Folketinget to gange prøvet at behandle et lovforslag om at sænke grænsen for fri abort fra 18 år til 15 år - men uden held.Reglerne fra 1973 er dermed uændret og er i dag sådan, at man skal være 18 år for at få foretaget abort uden en forælders samtykke. Men det vil flere af Folketingets partier lave om på. For partier som Enhedslisten, Konservative og SF mener, at tiden er løbet fra reglerne og argumenterer for, at kvinder skal have styrket retten til at kunne råde over egen krop. Men den køber Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige ikke. De peger på, at en abort er en stor og voldsom beslutning, som forældrene skal være inde over.Spørgsmålet er: Skal man give 15 til 17 årige lov til at få en abort uden forældresamtykke eller ej?Gæster:Laura Rosenvinge, politisk ordfører for Socialdemokratiet i København.Tenna Røberg, landsformand for Nye Borgerliges Ungdom.Værter: Sarah Bærentzen og Simon Fendinge.Redaktør: Pola Rojan Bagger.