#1: Ana Mendietas liv, kunst og mystiske død

Den cubanske kunstner Ana Mendieta brugte både kroppen og jorden som sit lærred. Hendes kunst viste en dyb symbiose mellem kroppen og jorden, nogle værker lignede naturfænomener: vulkaner, træer, sten, jord og vand, mens andre kunne være gerningssteder med titler som ’rape scene’.Nogle af de værker har på forunderlig vis en forbindelse til hendes alt for tidlige død. De kan nærmest føles profetiske. Ana Mendieta døde under mystiske omstændigheder som kun 36 årig, og i en meget omdiskuteret true crime-podcast, 'Death of an Artist', dykker kunstkurator Helen Molesworth ned i Ana Mendietas liv, død og spektakulære værker og sætter spørgsmålstegn ved, om hendes dødsfald var en ulykke, et selvmord eller et decideret drab begået af hendes eksmand, den anerkendte minimalist og kunstner, Carl André.Vi portrætterer Ana Mendieta liv og død i to afsnit. Her kommer det første: Portrættet af Ana Mendieta, hendes liv, kunst og eftermæle.

Om Podcasten

Poptillægget er din ugentlige popkulturelt begejstrede podcast om alt fra film, tv-serier og musik til obskure popfænomener, bøger, podcasts og tidstypisk støj fra internettet. Vært: Lucia Odoom Producer: Sille Westphal