1:2 – Rune Rask og Daft Punk ”Discovery”

”Når jeg nu skulle tabe en amerikansk grammy, så var det okay, at det var Daft Punk, jeg tabte til.” Sådan fortæller producer og medlem af gruppen Suspekt, Rune Rask, om sit amerikanske grammy-eventyr, hvor han og resten af Suspekt tilbage i 2014 var nominerede i kategorien ”Årets Album,” da de havde produceret et nummer til rapperen Kendrick Lamars nyeste album. Daft Punk er nogle af Rune Rasks allerstørste helte. Det kan du høre om i denne første del af ugens udsendelse, hvor du også kan blive klogere på, hvordan Daft Punks album ”Discovery” rammer Rune Rask, imens han er ved at tørre bræk op på et irsk værtshus i det indre København. Sidst, men ikke mindst, kan du også lære, hvordan et Madonna kasettebånd og en børnesaks blev starten på Rune Rasks karriere som producer. Udsendelse nr.: 71 Vært: Anders Bøtter Klip og lyddesign: Emil Germod Redaktør: Michelle Mølgaard AndersenSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

’Portrætalbum’ er et musikalsk portrætprogram, hvor musikformidler Anders Bøtter hver uge har nogle af Danmarks største tv-værter, sportsstjerner, forfattere, politikere, skuespillere, musikere, komikere og andre levemennesker i studiet til en snak om et musikalbum, der har en helt særlig betydning for dem. Vi kommer tæt på ugens gæst gennem musikken, når Anders og gæsten sammen tegner et portræt af både albummet og dets betydning for gæsten. Samtidig sættes albummet ind i en større fortælling om den musikalske, kulturelle og politiske samtid, det er udgivet i. ’Portrætalbum’ giver dig levende og personlige samtaler, som tegner et anderledes portræt af ugens gæst og det album, gæsten har taget med. Lyt med hver fredag kl. 17-19 på Radio4.  'Portrætalbum' vandt prisen som årets musikprogram ved Prix Audio 2023.