2:2 – Signe Lindkvist og Sebastian ”Hyldest til Sebastian”

”I dag er børnenes stemme gået tabt i kommercialiseret clickbait.” Sådan siger den tidligere børne-tv vært Signe Lindkvist i denne anden del af ugens Portrætalbum udsendelse. Her kan du også høre hende uddybe, hvorfor hun syntes at dansk børne-tv er blevet for overfladisk og ikke længere møder børnene i øjenhøjde. Noget, som den danske musiker Sebastian i øvrigt altid har gjort. Måske er det også derfor, at Sebastians sange har betydet så meget for Signe, der stadig ser sig selv som en cirkusprinsesse med et stort Peter Pan-syndrom. På albummet ”Hyldest til Sebastian” er Isam B’s version af nummeret ”Vårvise” ifølge Signe ”det ultimative break-up nummer.” Hvorfor det forholder sig sådan, kan du høre meget mere om i denne pocdast. Udsendelse nr.: 72 Vært: Anders Bøtter Klip og lyddesign: Emil Germod Redaktør: Michelle Mølgaard AndersenSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

’Portrætalbum’ er et musikalsk portrætprogram, hvor musikformidler Anders Bøtter hver uge har nogle af Danmarks største tv-værter, sportsstjerner, forfattere, politikere, skuespillere, musikere, komikere og andre levemennesker i studiet til en snak om et musikalbum, der har en helt særlig betydning for dem. Vi kommer tæt på ugens gæst gennem musikken, når Anders og gæsten sammen tegner et portræt af både albummet og dets betydning for gæsten. Samtidig sættes albummet ind i en større fortælling om den musikalske, kulturelle og politiske samtid, det er udgivet i. ’Portrætalbum’ giver dig levende og personlige samtaler, som tegner et anderledes portræt af ugens gæst og det album, gæsten har taget med. Lyt med hver fredag kl. 17-19 på Radio4.  'Portrætalbum' vandt prisen som årets musikprogram ved Prix Audio 2023.