Tal R og Madonna ”Like A Prayer”

Portrætalbum - En podcast af Radio4 - Fredage

Kategorier:

”Jeg røg elevrådsformanden fra Shanghais universitet skæv i 1989 og risikerede 30 års fængsel.” I ugens Portrætalbum tager vi sammen med den succesfulde danske kunstner Tal R tilbage til Kina i 1989. Her er den unge Tal på sit livs store dannelsesrejse og lander tilfældigvis midt i det største kinesiske ungdomsoprør siden Maos regeringstid. Han oplever en af de vigtigste nyere kinesiske kunstudstillinger, træner kampkunst med gamle kinesiske mænd, arbejder som fotomodel og ryger en kinesisk universitetsprofessor og elevrådsformanden meget skæve. Alt det sker, imens han hører Madonnas album ”Like A Prayer” non-stop. Det er nemlig det eneste album, som han kunne finde på det ulovlige kinesiske kassettebånds piratmarked. Og selvom Tal R ikke er Madonna-fan, så blev albummet et meget væsentligt soundtrack til den dannelsesrejse, som har været med til at skabe mennesket Tal R, der den dag i dag er en af Danmarks bedst kendte og mest succesfulde billedkunstnere. Udsendelse nr.: 160 Vært: Anders Bøtter Klip og lyddesign: Emil Germod Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen Produceret af: Bowie-Jett

See omnystudio.com/listener for privacy information.