Calvin Coolidge
Den 2. august 1923 dør præsident Warren G. Harding under en rejse i San Francisco, og så bliver det hans vicepræsident Calvin 'Silent Cal' Coolidge, som bliver svoret ind i præsidentembedet. Hvis Hardings præsidentskab var skandaleombrust, fremturende og udadvendt - ja så var Coolidges det modsatte. Coolidge var nemlig en mand af få ord, der efter sigende kunne gå hele middagsselskaber igennem uden at ytre et eneste. til trods for det, så var han en mand, der var glad for taler, og var således den første præsident til at gøre flittigt brug af radiomediet.
Hans embedsperiode er præget af forbudstiden i de buldrende 20'ere med en økonomi, der stormede fremad. Derfor blev han også kanoniseret af en del Reagan republikanere i 1980'erne, hvor Coolidges omdømme blev omskrevet.
I studiet er Anders Agner og Lars Græsborg Mathiasen fra Kongressen.com og indenrigsanalytiker fra samme medie Mads Høeg-Mikkelsen.