James Madison

James Madison, den 4. præsident i rækken, er nok mere berømmet for sine gerninger inden sin tid i præsidentembedet end sine meritter under. Madison er nemlig den person der har sat det største aftryk på den amerikanske forfatning (det der svarer til den danske grundlov), der lagde rammerne for hvordan demokratiet skulle tage sig ud i den nyetablerede union.

Madisons tid som præsident var mindre sagnomspundet. Han var fortaler for en mindre magtfuld præsident, fortaler for en stærk stat, og måtte i sin tid lede unionen igennem endnu en krig med englænderne - og så var han den mindste præsident nogensinde på 1,63 meter.

Om Podcasten

POTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Anders Agner og Lars Græsborg Mathiasen ser sammen med deres gæster nærmere på disse store personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.