Woodrow Wilson førte USA ind i 1. verdenskrig og tog første spadeskridt mod skabelsen af FN

I tredje afsnit af ‘POTUS' taler Lars Græsborg Mathiasen og Anders Agner med historiker, forfatter og professor Claus Bundgaard Christensen – manden bag mere end en håndfuld bøger om de store verdenskrige og tiden deromkring. Sammen gennemgår de Woodrow Wilsons liv og virke. En præsident som brød med USAs isolationspolitik og førte landet ind i 1. verdenskrig.

Om Podcasten

POTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Anders Agner og Lars Græsborg Mathiasen ser sammen med deres gæster nærmere på disse store personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.