Den politiske superhelt Alex - stor magt giver stort ansvar, men statsminister bliver han aldrig
POV International - En podcast af POV International
Kategorier:
Liberal Alliances leder Alex Vanopslagh er på turné med sit show ’Alex og ansvaret’ - og han optræder med succes for fulde huse. I denne episode af den politiske POVcast Korsholm & Larsen diskuterer Frank Korsholm og Bjarke Larsen blandt andet, hvad den blå superstjerne kan bruge sin succes til. Forrige episode af Korsholm & Larsen bar lidt præg af tronskiftet, hvor Danmark fik en ny konge. Så vildt er det ikke denne gang. MEN – hvis nogen skulle være i tvivl, om at mange unge danske vælgere har en konge, en politisk superhelt, bliver det bekræftet i disse dage. I de nyeste meningsmålinger ligger LA til at blive det næststørste parti ved et folketingsvalg, og dermed også det største blå parti. Liberal Alliances succes er største punkt på den motiverede dagsorden i denne episode. Som Onkel Ben siger til Peter Parker i Spider-Man film: "Med stor magt kommer stort ansvar". Men hvad kan Alex bruge ansvaret til? Som det "Det kan nok omsættes til politisk indflydelse – fordi den nuværende regering rækker ud. Men hvis man tror, at det kan omsættes til en statsministerpost, tror jeg, at man tager fejl. LA er det eneste liberale parti, der er tilbage. Alle andre partier er velfærdspartier. Det er partier, der værner om den danske velfærdsmodel. Han taler om at høvle 100 mia. af i skattelettelser. Det får han ingen med på,” siger Frank Korsholm. De to kommentatorer har stor respekt for det 15 personer store LA-hold på Christiansborg. Selvom de gamle, Henrik Dahl og Ole Birk, kan være lidt skringre. ”Grundlæggende er det dygtige og hårdt arbejdende politikere,” siger Bjarke Larsen. I øvrigt diskuterer Korsholm & Larsen: Forsvarsudgifterne, og de fleste europæiske landes underskud på NATO-kontoen efter at have høstet ”fredsdividenden”. SF, der har vist sig positive overfor et evt. kommende regeringssamarbejde med Moderaterne. Regeringens gøren og laden på det seneste. Har ældreudspillet vist sig som en succes? Og så er der det kommende udspil til CO2 afgift på landbruget. Hvad kommer der til at ske på det område? ”Meget tyder på, at afgiften ikke bliver så ”slem” for landbruget, som det har set ud til. Jeg tror, det ender med ”sejr” til Venstre,” mener Frank Korsholm. "Moderaterne kan ligge i læ af dette. Socialdemokratiet bliver kritiseret af sine egne for ikke at gå hårdt nok til det, Venstre vil blive blive kritiseret for at gå for langt," siger Bjarke Larsen. Også sagerne om vold, trusler, voldtægt på danske skoler er til debat. Vild disse sager bringe indvandrerdebatten tilbage i dansk politik? Endelig er det POVcasten, hvor Bjarke Larsen og Jan Eriksen må høre sig selv give Donald Trump ret.