Diversitet, repræsentation og dans i verdensklasse: POVcast om festivalen København Danser

POV International - En podcast af POV International

Kategorier:

”Væk med frysepizzaerne og ind med kvalitet – også når det gælder dans”, lyder det fra de to festivalledere Ulrik Birkkjær og Thomas Mieth i podcasten som POVs Ole Blegvad har lavet i samarbejde med København Danser. Køn, seksualitet, racer og forskellige danseformer er rigt repræsenteret, når der i september og oktober er premiere Danmarks nye festival København Danser på Øster Gasværk Teater. I den  første sæson er tre kompagnier på programmet: San Francisco Ballet Solodansere, et samarbejde mellem Pina Bausch + Ecole des Sables + Sadler’s Wells og Batsheva Dance Company. ”I årets program fokuserer vi på ligestilling mellem kønnene og større diversitet. Derfor vil man under København Danser møde en mangfoldig gruppe af dansere, som med deres store talent skaber nye repræsentationer, når de indtager scenen. Verden står overfor omfattende og komplekse kriser, som kræver nye fortællinger og forståelsesrammer. Det vil København Danser gerne bidrage til. Uden ord formidler dansen de store følelser og tanker, som giver rum for refleksion og mulighed for forandring,” siger arrangørerne. Læs mere om den nye festival her: kbhdanser.dk Danmarks nye dansefestival er etableret af tidligere solodanser ved Den Kongelige Ballet og San Francisco Ballet, Ulrik Birkkjær, og den erfarne teatermand Thomas Mieth, der i mange år har været tilknyttet Den Kongelige Ballet. ”Vores mission er at give danskerne mulighed for at opleve moderne dans og ballet på højeste internationale niveau, når vi sammen skal nyde de bedste dansekompagnier i verden på københavnske scener. Hvert år vil København Danser præsentere et bredt, vedkommende og sammensat program, som henvender sig til både unge og ældre, det erfarne og uerfarne publikum. Vi tror på, at danskerne efter et kultur- og rejsefattigt år er sultne efter igen at blive berørt og bevæget af de store sceneoplevelser,” siger Ulrik Birkkjær og Thomas Mieth. Lyt til podcasten her: