Joe Bidens første 100 dage: Annegrethe Rasmussens analyse
POV International - En podcast af POV International
Kategorier:
Forleden holdt USA’s præsident Joe Biden sin sin første tale til en samlet Kongressen. De første 100 dage er passeret – og hvad så? I denne podcast analyserer POV’s chefredaktør Annegrethe Rasmussen situationen i et dybt splittet USA, der trods høje vaccinationstal stadig kæmper for at restituere sig oven på Covid-19 - med meget mere. En rimelig optimistisk Annegrethe Rasmussen taler med Jan Eriksen om talen, hvor præsidenten som den første nogensinde kunne sige tak til både en kvindelig vicepræsident og en kvindelig Speaker of the House of Representatives. I talen talte Joe Biden om udvidede rettigheder til sygesikring, barselsorlov, daginstitutioner, bedre gratis universiteter og flere rettigheder til både kvinder, minoriteter og studerende samt den “hvide arbejderklasse-mand”, der ofte føler sig hægtet af udviklingen. Hør her Annegrethe Rasmussen opliste Bidens fem største udfordringer i de kommende fire år. Og hør hende vurdere: hvor politisk frisk er Sleepy Joe? hvor stort var det, at der stod to kvinder bag Biden under talen? om det vil lykkes Biden at skabe en stemning af dialog i splittet USA? om den politiske demografi er ved at ændre sig i Sydstaterne og andre områder i USA? hovedindholdet i Bidens lovpakke. om Biden er ved at omdanne USA efter dansk model? hvad Biden mener, når han siger, at uddannelse, børnepasning og kvinder er hovedpunkterne i hans plan? hvordan det går med diversiteten i Bidens regering? om sorte liv betyder mere i USA nu end under Trump? hvad der kommer til at ske mht. racisme i amerikansk politi? om Biden kan vise sig at blive en forandrer på linje med sit idol, Franklin D. Roosevelt? om det ser lysere ud for the fundamental goodness of the american people? Og hør hvilken karakter Annegrethe Rasmussen vil give Joe Biden på en skala fra 1 til 100. Podcasten er optaget over Skype. Indimellem er der lidt knaster i lyden. Lyt med her: