Julekalenderen #15: Efter de blå skjorter er det politikernes tur til slikke-afvænning

POV International - En podcast af POV International

Kategorier:

SATIRE//JULEFØLJETON//15. DECEMBER - Det er få uger siden, Christina Fridild åbnede sine diskrete ophold for krænkelsesafvænning i andelslandsbyen, Hipsted, og succesen har overvældet hende. En busfuld med haste-klienter i lyseblå skjorter har fuldstændig lagt pensionen ned og alt disponibelt mandskab er kaldt ind. Det handler om et pludseligt behov for en dyb renselsesproces i medieuniverset. Redaktørerne for de lyseblå skjorter render stadig rundt på gangene for at finde hende og holde en nysgerrig presse stangen. Om få minutter kommer det hold hun har haft kontrakt på siden sensommeren; politikerne. Fridild er forberedt på de første 24 timers intensive chok-reaktion, som alle klienter kommer med. - Her er ikke noget at se! Det var en anden tid! Det her er også en proces for Christina Fridild. Hun er jo en moden kvinde, som ikke er helt ukendt med de svingende standarder i den maskuline forførerkunst. Både når de puster sig mere og mere op som heliumballoner, der ikke har kontrol over deres eget eksplosionspunkt. Og når det så er gået galt og det hele ikke bare kollapser. Når hele deres livs indsats er ved at forvitre fra anerkendt succes til rollerne som slimede mandslinger – så er det svært for selv den hårdføre afkrænker. Hun kan næsten ikke kan bære, at krænkerne smyger sig uden om spørgsmålene og de står som små drengebørn med en lege-pind i hånden, og forsvarer sig med argumenterne: ”Det passer ikke! Hun er psykisk syg!” Men efter forløbet med blåskjorter og stand-up komikere kommer nu de slikkende politiker - med deres "ingen kommentarer".