Julekalenderen #17: Mediechefernes magiske stamtræ - Simon Duckling og Henrik Qvartrap
POV International - En podcast af POV International
Kategorier:
SATIRE//JULEFØLJETON//17. DECEMBER – Der er så dejligt på landet. Men det er godt nok svært at blive berømt udenfor sognegrænsen. Der er stadig en skjult vildskab i Egnsredaktør Qvartrap for Folkebladet i Folkerup. Den gode journalistik er mit adelsmærke …” sagde han ved sin tiltrædelse som underchef på Folkebladet. Sandheden er , at han keder sig – røvkeder sig. Hver gang Qvartrap kører mod hovedstaden, åbner han vinduet de sidste kilometer. Han nyder lugten af bilos. Han savner storbyens puls. - Dav min ven, siger den fysisk store mand, som klapper Henry på skulderen i den lille vinstue. Det er den nye radiodirektør for det kontroversielle medie, Radio PROUD, Simon Duckling, der tager imod. Eller rettere. Det er Qvartrap der er så træt af sin isolation derude på landet, at han har gjort noget, han meget sjældent har gjort i sine 58 leveår. Han har spurgt andre mennesker til råds for at afsøge mulighederne i branchen. Han vil op af hullet og ind i varmen.