Julekalenderen #2: Lummer vinter - diskret ophold, et fristed for forfulgte krænkere

POV International - En podcast af POV International

Kategorier:

LUMMER VINTER //JULEFØLJETON 2. DECEMBER – Der er opbrud i byerne Hipsted og Folkerup. I andelslandsbyen har dampterapeuten, åndemageren og den hemmelige S/M-indpisker Madame Noire, alias Josef Denaparte, taget konsekvensen af sin forretnings fallit – og formiddagstoget til København. Christina Fridild har nye planer. I andet afsnit af POVs juleføljeton afsløres det, at Fridild har etableret et fristed for MeToo-krænkere. Ligesom selv de værste forbrydere har ret til en forsvarer, må der dog også findes et sted og en omsorg for selv de klammeste pilfingre! Christina Fridild havde aldrig kunnet skjule omsorgen for de udstødte. Der måtte være nogle, der tog sig af krænkerne, som helt tydeligt ragede rundt i deres eget liv uden et moralsk kompas. De prøvede – uden bistand – at finde deres egne veje ud af skændslen. Nogle forsvandt simpelthen fra skærme og offentlige scener. Andre valgte martyr-rollen og beskyttede sig bag en menneskemur af følgere og medløbere.