Julekalenderen #3 - Højskolen for ægte (ultraliberale) danskere – ægte danske mænd
POV International - En podcast af POV International
Kategorier:
LUMMER VINTER // JULEFØLJETON 3. DECEMBER - Folkerups absolut største iværksætter og magtperson er hævet over enhver tvivl – Birger Bentzen. Folk på egnen kalder hans storslåede villa – med hestestald og en pileallé op til boligen – for herresædet. For blot et år siden var hele hans livsgrundlag ved at styrte sammen, da en gruppe økosocialister – herunder hans datter Juliane – lukkede alle de slagteklare ænder ud i friheden fra hans farm Roasted Duck. Klimatosset panik før slagtetid. Men rigtige iværksættere tager nederlag som forberedelsen til en ny sejr. Birger Bentzen smed dansk folkelighed, politik og ultraliberalisme ned i den samme smeltedigel. Han erhvervede den fallerede swingerklub, byens tidligere jernbanehotel, og har skabt Folkerup Familiehøjskole – højskolen for ægte danskere. Højskolen, der hylder danskhed og ultraliberalisme. I dette afsnit åbnes højskolen med tale og velkomst til den nye leder Petrine Vermouth.