Korsholm & Larsen: Ny konge i Danmark - og dronningekabale i Blå Blok efter Vermunds partiskift
POV International - En podcast af POV International
Kategorier:
KORSHOLM & LARSEN // PERNILLE VERMUND - I årets første Korsholm & Larsen handler det om tronskiftet. Er Hans Kongelige Højhed Kong Frederik lige så optaget af indenrigs- og udenrigspolitik som sin mor, åbenlyst har været og er? Desuden kommer POVs to politiske eksperter omkring situationen i blå blok efter Pernille Vermunds partiskift fra Nye Borgerlige til Liberal Alliance. Produceret af Jan Eriksen Først lod den nu forhenværende dronning Margrethe bomben falde i sin nytårstale, siden blev Kong Frederik kronet på Christiansborg Slot. Og inde bag murene på slottet lod Nye Borgerliges dronning, Pernille Vermund, vide, at hendes parti bør nedlægges. Hun er nu med i Liberal Alliance, men lader Nye Borgerlige sig frivilligt nedlægge. Eller er det som det berømte citat, der angiveligt stammer fra Mark Twain - rygterne om partiets død er stærkt overdrevne. Det debatterer Frank Korsholm og Bjarke Larsen i POVcasten, hvor de også kommer omkring den politiske vinkel på tronskiftet. "Jeg tror ikke, at Kongen er lige så optaget af politik og det politiske spil, som sin mor, men det tror jeg heller nødvendigvis man skal være. Men når man har jævnlige møder med statsministeren, går det jo heller ikke at tale om det seneste AGF-resultat i fodbold. Så skal der være en interesse," siger Frank Korsholm. Det skal med, at POVcasten er optaget uden at nogen af de tre deltagere har haft mulighed for at læse Kong Frederiks og Jens Andersen nye bog, "Kongeord". Hvad betyder det for fremtiden for blå blok, at Pernille Vermund er søgt mod midten, samtidig med at flere blå partier er begyndt af fri til De Radikale, som LA og R i øvrigt i forvejen arbejder sammen med i reformalliancen KLAR? Det debatteres også. "Det er jo fuldkommen absurd, at De Radikale står udenfor en midter-regering. Jeg tror Troels Lund Poulsen formulerede det til De Radikales nytårsstævne: at man under regeringsforhandlingerne var kommet over målstregen, så trækker de sig," siger Frank Korsholm. Alt det skriverier om De Radikale og blå blok - jeg tror ikke en dyt på det. Jeg tror ikke partierne i blå blok vil kunne give De Radikale det, de gerne vil have på de afgørende områder: udlændingepolitik, klimapolitik, uddannelsespolitik," siger Bjarke Larsen. Endelig kommer Korsholm og Larsen omkring regeringens oplæg til reform på ældreområdet, som egentlig skulle have fyldt statsministerens nytårstale.