Korsholm og Larsen: Regeringen ligger i aflåst natostilling - hvordan kommer SVM videre?

POV International - En podcast af POV International

Kategorier:

I denne episode af POV’s politiske podcast diskuterer Frank Korsholm og Bjarke Larsen udviklingen i dansk politik. Alle taler om Mette Frederiksen som kandidat til jobbet som NATOs generalsekretær - er hun reel kandidat, hvorfor siger hun ikke klart fra, hvordan reagerer regeringskollegerne, har regeringen en fremtid uden hende? Disse og mange andre spørgsmål tager Frank Korsholm og Bjarke Larsen under behandling i denne podcast. Regeringen er ude i en kolossal krise, måske den største i nyere tid. Regeringen er de facto uden ledelse lige nu. Så det er måske for tidligt at stå af, mener Frank Korsholm med henvisning til Mette Frederiksens mulige kandidatur til stillingen som Natos generalsekretær. Et emne der behandles på et møde i Nato i begyndelsen af juli. Ifølge Korsholm er det ikke realistisk, at Mette Frederiksen forlader statsministerposten nu. Men... hun har ikke sagt klart nej, hvilket øjensynligt frustrerer regeringspartnerne i Venstre og Moderaterne. "Jeg synes ikke, det lykkes hende at slå rygterne om Nato-stillingen helt i jorden. Hun lægger ikke hånden på hjertet eller biblen eller, hvad man ellers skal for at sværge evig troskab til Danmark og statsministerposten. Hun føler sig smigret, og det skal man selvfølgelig også," siger Korsholm, og tilføjer: "Men jeg tror også, at forholdene i jernindustrien er sådan, at hvis hun får det tilbudt, siger hun også ja. Danmark er nødt til at tage imod de tilbud, vi får. Det sker ikke så tit". Mette er den, der er blevet nævnt mest hyppigt og konstant, så der er ingen tvivl om, at hun er favorit for øjeblikket," mener Bjarke Larsen, "men jeg synes, der er noget unaturligt i den måde, Lars Løkke systematisk har misbrugt situationen til at køre krisen op og tale sin egen sag og prøve at positionere sig selv og sit parti." Andre emner i denne podcast: Den stigende utilfredshed med Mette Frederiksen i den socialdemokratiske folketingsgruppe. Har Mette Frederiksen i egen indbildning vokset sig større end til at bekymre sig om danskernes markante utilfredshed med den famøse Store Bededag. Hvem bliver Frederiksens afløser - hvis hun skal være Nato-boss? Er den oplagte kandidat Nicolai Wammen klædt på til jobbet som statsminister. Om mink- FE-sagernes betydning for Frederiksens beslutning. Vi kommer også omkring situationen i De Konservative - er Pape på vej til Bruxelles, hvis ellers partiet og vælgerne vil have ham? Om den politiske møgsag, der venter Ellemann-Jensen, når han vender tilbage, og som kunne betyde, at han må skifte ministerium. Om det manglende fælles fodslaw i den blå blok. Hør meget mere her: