POVcast med Lane Lind: På scenen lever jeg, men det er svært at blive gammel
POV International - En podcast af POV International
Kategorier:
Skuespilleren Lane Lind er én af sin generations fornemmeste og mest alsidige skuespillerinder. I over 50 år har hun levet og åndet for scenekunsten, som skuespillere og som mangeårig rektor for Den Danske Scenekunstskole i Odense. Netop nu er nu er den 76-årige skuespiller aktuel med erindringsbogen ”Det Jeg Aldrig Glemmer” og en reprise af den anmelderroste forestilling ”Hvis Livet Var En Sang” på Café Liva. Begge værker handler om at blive gammel, at se tilbage på ungdommens fejltagelser og velsignelser, om at se det hele lidt klarere nu, selvom øjnene ikke virker så godt som dengang. POVs teateranmelder Ole Blegvad har talte med Lane Lind om et langt liv med scenekunsten som følgesvend. Om ungdom og alderdom. Om familiemønstre og svigt. Om talent og flid. Om fix’et på scenen og prisen, der var ikke at kunne holde fast i kærligheden og parforholdet. ”Det er ikke sjovt at blive gammel, men jeg prøvet at gøre det til en kunst, så jeg kan holde det ud”, siger Lane Lind. Én af sin generations mest markante skuespillerinder med et utal af roller på landets teatre og på tv, radio og film. Rektor for Odense Teaterskole fra 1990-2005. Har lavet flere roste cabaretter på Cafe Liva siden Livas start i 1983. Reumert-prisvinder i 2004. Står desuden bag navnet Cafe Liva, som hun fandt på i 1982. Musikken i POVcasten er Tjajkovskij “Part of Twelve Pieces for piano, op. 40 No. 9, Valse in F-sharp minor.” Fotos fra Teatret Café Liva.