10. søndag efter trinitatis. Inge Lindhardt Mikkelsen i samtale med Johannes Gjesing

Prædiken på vej - En podcast af FUV - Mandage

Jesus kommer til Jerusalem og ser de mange handelsboder på tempelpladsen. Jesus ikke bare skælder ud – han bliver virkelig vred. ”Mit hus skal være et bedehus. Men I har gjort det til en røverkule”, råber han. Hvad med i dag? Det kan godt være, at man ikke sælger duer og lam foran kirkerne. Men er der kommet andre ting ind på tempelpladsen i dag, som forstyrrer freden i bedehuset? Lyt med, når sognepræst i Vonsbæk og Åstrup, Inge Lindhardt Mikkelsen, fortæller til sognepræst i Gram og Fole, Johannes Gjesing, i podcastserien Prædiken på vej.Prædiken på vej er præster, der taler med andre præster og teologer om den kommende prædikentekst - til faglig inspiration og almindelig opbyggelse, til forberedelse for den, der skal prædike på søndag, og til glæde for alle, der vil lytte til en fri og teologisk kvalificeret samtale om de tekster, der skal prædikes over. Podcastserien blev lanceret i 2020 og er siden blevet produceret i skiftende samarbejde med folkekirkens stifter. Der er over 300 afsnit i serien, og der kommer hver uge et nyt til. Prædiken på vej bliver fra palmesøndag 2025 og det kommende år til i et samarbejde mellem Fyens Stift og Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.