15. søndag efter trinitatis. Marianne Skovmand i samtale med Tonny Aagaard Olesen og Kristian Mejrup
Prædiken på vej - En podcast af FUV - Mandage

Kategorier:
Martha og Maria er eksempler på bibelens skjulte ledere. Lukas nævner dem ved navn, og de har lige siden stået for os som forbilleder på handling og eftertanke. På kyndig vis forklarer Marianne Aagaard Skovmand os, hvordan fortællingen skal pakkes ud af husholdningspapiret. Podcasten er optaget i Nyborg, hvor Marianne er sognepræst, og med i samtalen er Tonny Aagaard Olesen og Kristian Mejrup.Prædiken på vej er præster, der taler med andre præster og teologer om den kommende prædikentekst - til faglig inspiration og almindelig opbyggelse, til forberedelse for den, der skal prædike på søndag, og til glæde for alle, der vil lytte til en fri og teologisk kvalificeret samtale om de tekster, der skal prædikes over. Podcastserien blev lanceret i 2020 og er siden blevet produceret i skiftende samarbejde med folkekirkens stifter. Der er over 300 afsnit i serien, og der kommer hver uge et nyt til. Prædiken på vej bliver fra palmesøndag 2025 og det kommende år til i et samarbejde mellem Fyens Stift og Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.