15. søndag efter trinitatis. Nicklas Buch Jensen i samtale med Iben Munkgaard Davids

Prædiken på vej - En podcast af FUV - Mandage

Hver dag har nok i sin plage, står der i dagens evangelium, der er fra Matthæusevangeliet kap. 6, vers 24-34. ”Der er en plage hver dag, men samtidig skal vi ikke bekymre os om den unødvendigt”, siger Cand.theol. og forfatter Nicklas Buch Jensen, der er gæst i Prædiken på vej i en samtale med sognepræst og uddannelseskonsulent Iben Munkgaard Davids, der blandt andet handler om individuelle såvel som menneskehedens fælles bekymringer, og hvad der kan ske, når et ungt menneske har forfatterdrømme.Prædiken på vej er præster, der taler med andre præster og teologer om den kommende prædikentekst - til faglig inspiration og almindelig opbyggelse, til forberedelse for den, der skal prædike på søndag, og til glæde for alle, der vil lytte til en fri og teologisk kvalificeret samtale om de tekster, der skal prædikes over. Podcastserien blev lanceret i 2020 og er siden blevet produceret i skiftende samarbejde med folkekirkens stifter. Der er over 300 afsnit i serien, og der kommer hver uge et nyt til. Prædiken på vej bliver fra palmesøndag 2025 og det kommende år til i et samarbejde mellem Fyens Stift og Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.