18. søndag efter trinitatis. Thomas Nedergaard i samtale med Anne-Mette Damkjær Larsen

Prædiken på vej - En podcast af FUV - Mandage

Sognepræst i Ensted, Anne-Mette Damkjær Larsen, er taget ind til Aabenraa for at tale med sognepræst i Sct. Jørgens Kirke, Thomas Nedergaard, om prædiketeksten til 18. søndag efter trinitatis, der handler om lovens største bud. Det giver anledning til en samtale, der kommer omkring store spørgsmål som: Er der en grænse for næstekærlighed? Findes der en særlig kristen etik? Skal vi gå ud i verden med en naiv tilgang? Og hvad stiller vi op med ytringsfrihed?Prædiken på vej er præster, der taler med andre præster og teologer om den kommende prædikentekst - til faglig inspiration og almindelig opbyggelse, til forberedelse for den, der skal prædike på søndag, og til glæde for alle, der vil lytte til en fri og teologisk kvalificeret samtale om de tekster, der skal prædikes over. Podcastserien blev lanceret i 2020 og er siden blevet produceret i skiftende samarbejde med folkekirkens stifter. Der er over 300 afsnit i serien, og der kommer hver uge et nyt til. Prædiken på vej bliver fra palmesøndag 2025 og det kommende år til i et samarbejde mellem Fyens Stift og Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.