2. søndag i advent. Martin Ravn i samtale med Andreas Thom

Prædiken på vej - En podcast af FUV - Mandage

Andreas Thom, sognepræst i Hørsholm, har talt med Martin Ravn, Kokkedal, om teksterne til anden søndag i advent. Det blev en samtale blandt andet om nødvendigheden af at få givet billeder, som kan rive os ud af modernitetens trædemølle, og om, hvad vi kan forvente os af den messianske tid, hvis vi da overhovedet kan forvente os noget.Prædiken på vej er præster, der taler med andre præster og teologer om den kommende prædikentekst - til faglig inspiration og almindelig opbyggelse, til forberedelse for den, der skal prædike på søndag, og til glæde for alle, der vil lytte til en fri og teologisk kvalificeret samtale om de tekster, der skal prædikes over. Podcastserien blev lanceret i 2020 og er siden blevet produceret i skiftende samarbejde med folkekirkens stifter. Der er over 300 afsnit i serien, og der kommer hver uge et nyt til. Prædiken på vej bliver fra palmesøndag 2025 og det kommende år til i et samarbejde mellem Fyens Stift og Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.