2. søndag i advent. Stine Tougaard i samtale med Thomas Pilgaard Larsen
Prædiken på vej - En podcast af FUV - Mandage

Kategorier:
Sognepræst i Sct. Mortens Kirke i Randers Thomas Pilgaard Larsen taler med sin kollega korshærs- og sognepræst Stine Tougaard om lignelsen om de ti brudepiger, der er prædiketekst til 2. søndag i advent. Hvordan går man til en tekst, der ikke er bleg for at lade halvdelen af os gå fortabt, når man står med en menighed, der om nogen, kender det at få lukket døren i?Prædiken på vej er præster, der taler med andre præster og teologer om den kommende prædikentekst - til faglig inspiration og almindelig opbyggelse, til forberedelse for den, der skal prædike på søndag, og til glæde for alle, der vil lytte til en fri og teologisk kvalificeret samtale om de tekster, der skal prædikes over. Podcastserien blev lanceret i 2020 og er siden blevet produceret i skiftende samarbejde med folkekirkens stifter. Der er over 300 afsnit i serien, og der kommer hver uge et nyt til. Prædiken på vej bliver fra palmesøndag 2025 og det kommende år til i et samarbejde mellem Fyens Stift og Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.