20. s. e. trinitatis. Lasse Rødsgaard Lauesen i samtale med Lene Kjemtrup Christensen

Prædiken på vej - En podcast af FUV - Mandage

De fynske nabopræster i Paarup og Korup, Lasse Rødsgaard Lauesen og Lene Kjemtrup Christensen taler om teksten til 20. søndag efter trinitatis. Det fører en række spørgsmål med sig: Hvordan begynder man at skrive en prædiken? Hvem skælder ud på hvem? Hører børn efter, hvad der bliver sagt? Hvad stiller vi op med Mellemøsten? Hvilken betydning har det, at Jesus hidser sig op? Hvad siger Luther? Og hvor er håbet blevet af?Prædiken på vej er præster, der taler med andre præster og teologer om den kommende prædikentekst - til faglig inspiration og almindelig opbyggelse, til forberedelse for den, der skal prædike på søndag, og til glæde for alle, der vil lytte til en fri og teologisk kvalificeret samtale om de tekster, der skal prædikes over. Podcastserien blev lanceret i 2020 og er siden blevet produceret i skiftende samarbejde med folkekirkens stifter. Der er over 300 afsnit i serien, og der kommer hver uge et nyt til. Prædiken på vej bliver fra palmesøndag 2025 og det kommende år til i et samarbejde mellem Fyens Stift og Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.