23. søndag efter trinitatis. Tine Illum i samtale med Iben Munkgaard Davids
Prædiken på vej - En podcast af FUV - Mandage

Kategorier:
”En profet siger sandheden om hvad Gud vil, og det er ikke altid populært”, siger Tine Illum, som Iben Munkgaard Davids gæster i denne udgave af Prædiken på Vej. Det handler om teksten til 23. søndag efter trinitatis fra Matthæusevangeliet kap. 22, vers 15-22. Det bliver en samtale om kejserens mønt, når staten er for lidt eller for meget stat, profetisk teologi og håbets kirke, og at forkyndelsen ikke er uafhængig af verden. Tør vi, som kirke i dag, stille os i den profetiske tradition? Iben Munkgaard Davids er sognepræst ved Brændkjærkirken i Kolding og uddannelseskonsulent i Haderslev Stift. Tine Illum, der er sognepræst i Nr. Bjert uden for Kolding, er også initativtager til og aktiv i Værkstedet GudstjenesteLivPrædiken på vej er præster, der taler med andre præster og teologer om den kommende prædikentekst - til faglig inspiration og almindelig opbyggelse, til forberedelse for den, der skal prædike på søndag, og til glæde for alle, der vil lytte til en fri og teologisk kvalificeret samtale om de tekster, der skal prædikes over. Podcastserien blev lanceret i 2020 og er siden blevet produceret i skiftende samarbejde med folkekirkens stifter. Der er over 300 afsnit i serien, og der kommer hver uge et nyt til. Prædiken på vej bliver fra palmesøndag 2025 og det kommende år til i et samarbejde mellem Fyens Stift og Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.