3. søndag i advent. Agnete Veit i samtale med Andreas Riis Damgaard
Prædiken på vej - En podcast af FUV - Mandage

Kategorier:
Hvad har Johannes Døberen i fængslet, Heinesens figur Stive Stine i Torshavn og krigsenker i Berlin efter Anden Verdenskrig til fælles? De venter. Adventstid er ventetid, og i denne uges udgave af Prædiken på vej kan du høre sognepræst i Grundtvigs Kirke, Agnete Veit, i samtale med Andreas Riis Damgaard, sognepræst i Mariendal Kirke tale om læsningerne til 3. søndag i advent, der alle handler om at vente. Talen falder især på forholdet mellem Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente, hvor overgangen går fra hævnens Gud til den, der kommer til alle os, der er fattige på forskel vis.Prædiken på vej er præster, der taler med andre præster og teologer om den kommende prædikentekst - til faglig inspiration og almindelig opbyggelse, til forberedelse for den, der skal prædike på søndag, og til glæde for alle, der vil lytte til en fri og teologisk kvalificeret samtale om de tekster, der skal prædikes over. Podcastserien blev lanceret i 2020 og er siden blevet produceret i skiftende samarbejde med folkekirkens stifter. Der er over 300 afsnit i serien, og der kommer hver uge et nyt til. Prædiken på vej bliver fra palmesøndag 2025 og det kommende år til i et samarbejde mellem Fyens Stift og Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.