4. s. e. påske. Søren Kjær Bruun i samtale med Nicolai Halvorsen

Prædiken på vej - En podcast af FUV - Mandage

Hvad er forskellen på at være fri og at være virkelig fri? Det spørgsmål prøver hospitalspræst på Rigshospitalet Søren Kjær Bruun at besvare sammen med Nicolai Halvorsen, universitets- og studenterpræst på Nørre Campus, KU og Skt. Johannes Kirke på Nørrebro, i denne samtale om evangelieteksten til 4. søndag efter påske. Det handler desuden om at være slave af billeder, om vejen gennem det negative og om blindhed og syn. Prædiken på vej er præster, der taler med andre præster og teologer om den kommende prædikentekst - til faglig inspiration og almindelig opbyggelse, til forberedelse for den, der skal prædike på søndag, og til glæde for alle, der vil lytte til en fri og teologisk kvalificeret samtale om de tekster, der skal prædikes over. Podcastserien blev lanceret i 2020 og er siden blevet produceret i skiftende samarbejde med folkekirkens stifter. Der er over 300 afsnit i serien, og der kommer hver uge et nyt til. Prædiken på vej bliver fra palmesøndag 2025 og det kommende år til i et samarbejde mellem Fyens Stift og Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.