4. søndag efter trinitatis. Christina Kleis i samtale med Christian Grund Sørensen

Prædiken på vej - En podcast af FUV - Mandage

Foran de ikke splintfrie bjælker i Romdrup Skovkirke gør kollegerne Christina Kleis og Christian Grund Sørensen sig tanker om evangelieteksten til 4. søndag i trinitatis. Hvorfor gør en lille splint så ondt? Hvordan får man den ud, og hvordan kunne David rumme en lægte i sit øje? Overvejelser om tilgivelsen, skylden, overbærenheden og ansvarsflugten inspireret af den store tømrers metaforik. Christina og Christian er begge sognepræster i Romdrup-Klarup Pastorat i Aalborg Stift.   Prædiken på vej er præster, der taler med andre præster og teologer om den kommende prædikentekst - til faglig inspiration og almindelig opbyggelse, til forberedelse for den, der skal prædike på søndag, og til glæde for alle, der vil lytte til en fri og teologisk kvalificeret samtale om de tekster, der skal prædikes over. Podcastserien blev lanceret i 2020 og er siden blevet produceret i skiftende samarbejde med folkekirkens stifter. Der er over 300 afsnit i serien, og der kommer hver uge et nyt til. Prædiken på vej bliver fra palmesøndag 2025 og det kommende år til i et samarbejde mellem Fyens Stift og Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.