5. s. e. påske. Christine Beck i samtale med Morten Sternberg
Prædiken på vej - En podcast af FUV - Mandage

Kategorier:
Det er en menneskelig Jesus, der beder for sine venner, som vi møder i teksten til 5. søndag efter påske. Morten Sternberg, sognepræst i Sydhavn Sogn, taler med Christine Beck, sognepræst i Sundby Sogn og korshærspræst på Amagerbro – og de får begge to lagt nogle af deres fordomme om Johannesevangeliet fra sig, da de får arbejdet sig ind i teksten. Prædiken på vej er præster, der taler med andre præster og teologer om den kommende prædikentekst - til faglig inspiration og almindelig opbyggelse, til forberedelse for den, der skal prædike på søndag, og til glæde for alle, der vil lytte til en fri og teologisk kvalificeret samtale om de tekster, der skal prædikes over. Podcastserien blev lanceret i 2020 og er siden blevet produceret i skiftende samarbejde med folkekirkens stifter. Der er over 300 afsnit i serien, og der kommer hver uge et nyt til. Prædiken på vej bliver fra palmesøndag 2025 og det kommende år til i et samarbejde mellem Fyens Stift og Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.