Pinsedag. Mads Djernes i samtale med Karen Møldrup Rasmussen
Prædiken på vej - En podcast af FUV - Mandage

Kategorier:
Forhåbentlig kommer pinsesolen til at danse, men hvordan skal der prædikes på denne højtidsdag, hvor vi hører om tunger som af ild, kraftige vindstød, Helligånd, sprogforvirring og ikke mindst en fred, som gives til os? Måske skal musik, salmesang og sansning have lov til at fylde, så vi kan få vores ’værens-depoter’ fyldt op og gå ud at gøre noget for andre? Sognepræst Karen Møldrup Rasmussen fra Sottrup og Nybøl Pastorat i Sønderjylland er taget på besøg hos Mads Djernes, som er sognepræst i Nørremarkskirken i Vejle og også uddannet organist. Sammen forsøger de at ’helligånde’ over pinsedagens kontemplative Johannestekst.Prædiken på vej er præster, der taler med andre præster og teologer om den kommende prædikentekst - til faglig inspiration og almindelig opbyggelse, til forberedelse for den, der skal prædike på søndag, og til glæde for alle, der vil lytte til en fri og teologisk kvalificeret samtale om de tekster, der skal prædikes over. Podcastserien blev lanceret i 2020 og er siden blevet produceret i skiftende samarbejde med folkekirkens stifter. Der er over 300 afsnit i serien, og der kommer hver uge et nyt til. Prædiken på vej bliver fra palmesøndag 2025 og det kommende år til i et samarbejde mellem Fyens Stift og Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.