9. Peter Sporleder: KRIG

Præsten og Psykoterapeuten - En podcast af Anne-Marie Meineche - Onsdage

Kategorier:

Peter har været udsendt som feltpræst 6 gange - og han er villig til at blive det igen.  Hans motivation er at støtte soldaterne, når de forsvarer og tager vare på de mennesker, som ikke kan passe på sig selv.  Sideløbende med savnet efter familien lever frygten for at falde tilbage i hamsterhjulet når man vender hjem og glemme det perspektivskift som uvægerligt følger med når man står ansigt til ansigt med krigens voldsomheder.  Soldaterne og Peter mærker angsten, heden, og uvisheden om imorgen når de er afsted.  Men også den livfulde intensitet ved dagligt at blive mindet om livets gave, at leve her og nu og tage imod det der kommer.  Det bedste ved at være ude er at kunne mærke hvad der er vigtigt og at længes efter noget så simpelt som at gå med bare tæer i græs eller sidde udendørs en sommeraften og lade alle sanser bade i lyden af fred. Lyt også til min parterapi-podcast, "Hjerter på spil": https://open.spotify.com/show/6V6sFpCOKBwLSHKorhqA15?si=4uwJCXHeScaPnYKdWMLZ3Q Læs mere her: https://anne-marie.nu