Anette Prehn om at lære hjernens spilleregler at kende, om at overvinde angst og trampe nye hjernestier hen mod forbundethed og trivsel

(Foto: Thomas Fechtenburg) Har du oplevet angst i forbindelse med sociale situationer? Har du oplevet præstationspres, selvkritik, stress, angst eller håbløshed? Så har du sandsynligvis oplevet, hvordan hjernen og hele nervesystemet pludselig kan opleves som en modspiller. Vi er udstyret med en hjerne, som - når vi kender dens spilleregler - kan mange fantastiske ting. Men som også kan stå i vejen for os og ødelægge vores trivsel. I dag har jeg inviteret Anette Prehn ind som gæst i podcaststudiet. Hun er en dygtig formidler, når det kommer til at forstå, hvordan vi ændrer vaner og overvinder udfordringer. Det var en stor fornøjelse at møde hende, og jeg glæder mig til at dele vores samtale her. Anette Prehn brænder for at formidle anvendt hjernevidenskab til folket, så vi kan bruge den i dagligdagen Annette Prehn er sociolog, videnskabsformidler, foredragsholder og forfatter til en lang række bøger, heriblandt Hjernesmarte Børn, Hjernesmart Ledelse og Flip - hjælp din plastiske hjerne med at tackle det 21. århundrede samt Det syngende menneske - Nye veje til forbundethed. Hun har været formand for Stresspanelet, har vundet priser for sine formidlingevner og har en særlig evne til at forvandle kompleks videnskab til letforståelige ord og brugbare begreber. I denne samtale kan du lære Anette og hendes baggrund at kende. Vi kommer vidt omkring og kommer bla. ind på: * Hvordan Anettes opvækst blandt almindelige mennesker motiverede hende til at formidle forskning bredt ud * Anettes vilde rejse fra social fobi til scenevant foredragsholder * Hvordan du kan bruge "Genbrugstanker", når du har givet en præsentation * Hvordan selvkritik og kritik af andre hænger sammen * Hvordan vi tramper nye stier i hjernen - og hvorfor det kræver øvelse * Om at det at takle frygt og fordømmelse som en vej hen til forbundethed og mening * Korsang og andet godt:) Hvis du blev inspireret af denne podcastepisode, så kan du også tjekke følgende ud: * Social angst – hvad vi misforstår og dit første skridt ud af angsten * Øget angst i sociale situationer efter nedlukningen? 4 gode råd * Hvorfor kreativitet skaber psykologisk trivsel, og hvordan du skaber en kreativ praksis

Om Podcasten

Hver tirsdag får du inspiration og værktøjer til et liv med mindre stress og angst og mere ro, menng og glæde. Psykolog Birgitte Sølvstein giver hjælp til selvhjælp og deler ud af både faglige og personlige erfaringer.