Det, der ikke slår dig ihjel, kan give dig angst og slå dig ud af kurs
Psykologen i Øret - En podcast af Birgitte Sølvstein - Tirsdage
"Det der ikke slår dig ihjel, gør dig stærkere", er en sætning, jeg gerne vil mane til jorden én gang for alle. For selvfølgelig er det ikke sandt. Hvis du sidder derude lige nu og føler dig kørt midt over af livet og bestemt ikke føler dig stærkere, så er du ikke alene, og der er ikke noget i vejen med dig. Lyt til denne podcastepisode (eller læs med længere nede i indlægget), hvor jeg kommer ind på: * Hvorfor vi ikke altid bliver stærkere, og hvorfor traumer og kriser kan give os angst* Hvad "overlevelsesbias" er, og hvorfor vi har brug for at tale mere om det fænomen* Hvorfor angst kan opstå efter traumer* Hvordan angst satte mig helt ud af spillet i en overgang* Hvordan vi kan blive både mere sårbare og stærkere på én og samme tid* Om posttraumatisk vækst, og hvad vi misforstår ved det begreb* Om det realistiske håb og om at stoppe kampen og begynde dansen med livet* Hvordan vi over tid kommer på ret køl uanset, hvad der har ramt os af ydre eller indre udfordringer. Hvorfor vi ikke altid bliver stærkere af udfordringer, kriser og traumer Det siger sig selv, vi ikke altid bliver stærkere, når vi gennemlever noget svært. Vi behøver bare kigge os omkring hos dem, vi kender eller på os selv for at se, at udfordringer, kriser og traumer ikke altid gør os stærkere. Jeg tror, at mennesker, der fuldt og fast tror på, at det, der ikke slår os ihjel, gør os stærkere, enten: * er så heldige eller unge, at de endnu ikke ikke selv har prøvet at blive seriøst slået ud af kurs af livet* begår den fejl at tro, at bare fordi de selv eller andre er i stand til at overvinde kæmpe udfordringer, så er det ensbetydende med, at alle kan* mangler selvindsigt, ydmyghed overfor livet og medfølelse overfor andre og en forståelse for, at alle ikke har samme ressourcer og privilegier. Da jeg var yngre, havde jeg til dels selv den holdning. Jeg var i hvert fald sikker på, at jeg selv kunne overkomme enhver udfordring, for jeg var kommet godt videre efter en barndom og ungdom, der nemt kunne have sendt mig i en helt anden retning, og jeg føler, det langt hen ad vejen er min egen fortjeneste, at jeg kom stærkere, klogere og mere videre ind i mit voksenliv, end der lige umiddelbart var lagt op til. Jeg skulle dog blive klogere, for der kom den dag, hvor jeg blev overmandet af udfordringer og især angst, som jeg ikke bare sådan lige kunne fikse eller overkomme, og jeg nåede til et sted i mit liv, hvor jeg bestemt ikke følte mig stærkere. Og måske har du også været et lignende sted, eller måske befinder du dig der lige nu. Sikke noget sludder. Selvfølgelig bliver vi ikke altid stærkere, bare fordi vi overlever! Hvis vi tror det, er det fordi, vi endnu ikke har oplevet at blive slået seriøst ud af kurs i livet.⠀ Hvorfor tendensen til "overlevelsesbias" giver os et forkert billede af, hvordan mennesker kommer videre fra traumer og kriser Der er ingen tvivl om, at vi mennesker kan komme videre og trives og i den grad blive stærkere og klogere og bedre versioner, når vi gennemlever meget svære ting. Jeg elsker selv historier om mennesker, der har overvundet kriser, angst, svære vilkår i barndommen, og mine bogreoler bugner af bøger - både fagbøger, biografier og romaner - der på den ene eller den anden måde repræsenterer det håb, der ligger i, at vi kan overkomme svære ting. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at nogle gange kan idéen om, at vi kommer igennem svære ting uden ar på sjælen og på en måde, så vi føler os stærkere, skade mere, end den gavner. I hvert fald hvis det bliver en unuanceret fortælling om, at vi ubetinget er bedre stillet efter krisen,